Studie 1

Studie 1 – Kreativt kunstneratelier og konferencelokale i København

Hvis I søger rammer, der kan inspirere og sætte gang i de kreative tanker, er Studie 1 det oplagte valg. Det 145 kvm store lokale fungerer til daglig som et kunstneratelier, hvilket skinner tydeligt igennem i den autentiske og inspirerende indretning. Studiet er særdeles velegnet til seminarer, workshops og konferencer i København, men danner på grund af sin karakter og smukke lysindfald også ramme om modeshows, produktlanceringer og filmoptagelser.

Fra rummet er der en uforstyrret havudsigt gennem de store vinduespartier, som er udstyret med originale, dobbelte træskodder mod vandet. Under loftet minder en original kran fra Burmeister & Wain-æraen om bygningens historie. Studie 1 har desuden egen pejs, der bidrager til den hyggelige atmosfære, og rummet har adgang til køkken, hvilket gør forplejningen smidig under dagsarrangementer. Lokalet ligger i forbindelse med Skabelonrummet og kan derfor også lejes som supplerende breakout-room eller eksklusivt backstage-område ved større erhvervsarrangementer.

Faciliteter & Kapacitet

  • Kapacitet: Op til 80 siddende gæster ved konferenceborde, 120 gæster i teateropstilling (biograf) eller 120 stående gæster til receptioner og events.

  • AV-udstyr: Standard AV-pakke med professionel projektor, lærred, højttaleranlæg og flipovers.

  • Faciliteter: Egen åben pejs, køkkenadgang og historiske B&W-detaljer.

  • Strøm: Kraftige el-installationer med 16A (kraftstik) samt 230V udtag fordelt i hele studiet.